Har du lyst til at:
- være en del af et fællesskab
- skabe netværk for livet
- have det sjovt
- kunne få hjælp til lektier
- have en aktiv fritid
- yde en aktiv indsats for et godt ophold
- bo under ordnet forhold
Kan du sige ja til ovenstående er Farmercollege sikkert noget for dig!
Nedenstående kan du læse kostskolens husregler. De er med til at sikre dig et godt skoleophold.
Når du tilmelder dig som elev på kostskolen siger du samtidig ja til at gå ind for og efterleve nedenstående regler.
Morgenmøde Eleverne møder til morgenmad senest kl.7.45 i spisesalen. Der afkrydses på elevliste. Hvis eleven ikke er tilstede på skolen, kontaktes forældre via sms.
Overnatter du ikke på på skolen meddeles dette vagtlæreren.
Ro skal der være på skolen klokken 23.00.
Vagtlæreren er tilstede mellem 15.20-23.00.
Efter kl. 23.00 vil skolelederen i nødstilfælde kunne kontaktes på telefon 3010 6530.
Alkohol er ikke tilladt på skolens område. Undtagelse herfor kunne være ved fester/baraftener.
Husdyr er ikke tilladt på værelser.
Madhold Eleverne deltager på skift i anretning og afrydning af eftermiddagskaffe og aftensmad. Ligeledes skal der dagligt rengøres i elevkøkken af madholdet.
Musik spilles i et lydniveau så det kun er for værelsets beboer. Anlægget inddrages ved 2. klage i 14 dage.
Rengøring
Elever står selv for rengøring af værelser. Vagtlæreren kommer rundt og kontroller dette hver onsdag.
Gæster skal forlade skolen klokken 23.00, hvis ikke andet er aftalt med den vagthavende lærer.
Rygning er ikke tilladt indendørs på skolen.
Sygdom
Hvis en elev er syg og ikke kan komme i skole, skal eleven henvende sig til Susanne 3010 6528.
Som udgangspunkt, skal alle syge elever hjemsendes til de igen er raske. Der vil også i samråd med eleven, blive vurderet om der er behov for lægehjælp, enten ved egen læge, eller ved skolens læge. Skolen sørger for den nødvendige transport til skolens læge.
Ansvar for dit værelse
Værelsernes beboer har det fulde ansvar for værelset under opholdet på skolen.
Eventuelle skader vil blive udbedret på beboernes regning.
Når der fortages kontrol vedr. øl, spiritus o. lig, vil det ske, når eleven er tilstede, ligesom eleven kan også blive bedt om at åbne sit skab.
Weekendophold på skolen sker på elevens/forældres eget og fulde ansvar.
Der er ikke vagtlærer og dermed ingen opsyn fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Læreren der har fodringsvagten vil kunne træffes på gården lørdag og søndag ca. kl. 9.00.
I nødstilfælde vil forstanderen kunne kontaktes på telefon 3010 6530.
Hvis du ønsker at være på skolen i weekenden skal tilmelding ske til køkkenet senest tirsdag.
Eleverne står selv for madlavning. Menuen aftales med køkkenet. Du skal selv medbringe service til elevkøkkenet.
Bemærk på helligdage og i ferieperioder kan man ikke bo på skolen.
Hvis du overtræder reglerne på farmecollege, vil skolen i hvert enkelt tilfælde vurdere konsekvenserne af din handling.
• Du kan blive bortvist helt eller delvis.
• Du kan få en skriftlig advarsel
• Du kan få en mundtlig advarsel.
Mundtlige og skriftlige advarsler bliver registreret. Hvis du er under 18 år, sendes der en kopi af den skriftlige advarsel til dine forældre. Hvis du har en uddannelsesaftale, sendes der også kopi til din arbejdsgiver.