|
Ud over grundfag og valgfag indeholder HG-uddannelsen også forskellige former for projekter. Projekterne tilrettelægges som længerevarende projektperioder og har til formål at styrke dine erhvervsrettede og personlige kompetencer. Når du arbejder med projekter, vil du i høj grad skulle bruge alt det, du lærer i grundfagene, og der lægges stor vægt på tværfaglighed. Der afvikles et to-ugers projekt inden jul og et to-ugers grundforløbsprojekt inden sommerferien. Der gives karakter for projekterne og grundforløbsprojektet afsluttes med en egentlig eksamen, hvor du vurderes af din lærer og en censor fra en anden skole. |