På det merkantile område findes der nu fem korte erhvervsuddannelser:
Kontorservice
Uddannelsen sigter mod, at du efterfølgende skal kunne varetage interne og eksterne servicefunktioner i virksomheder.
Uddannelsen varer normalt 2 får, inklusiv grundforløbet, der varer ét år.
Sundhedsekretær
Uddannelsen er rettet mod servicefunktioner i sundheds-sektoren. Det kan være klinikker, praksisfælles-skaber m.v., der har behov for medarbejdere, der både kan varetage lettere administrative funktioner og servicere kunder/patienter og det sundhedsfaglige personale.
Uddannelsen varer normalt 1 år og 7 måneder, inklusiv grundforløbet.
Kundekontaktcenter
Med uddannelsen kommer man til at varetage almindeligt forekommende jobfunktioner i et kundekontaktcenter inden for salg, service, vejledning og information til forskellige kundegrupper.
Uddannelsen varer normalt 2 år, inklusiv grundforløbet, der varer ét år
Butiksmedhjælper
Detailuddannelsen er nu trindelt, og første trin, der normalt varer to år, inklusiv grundforløbet på et år, sigter mod, at man skal kunne løse hovedparten af alle almindeligt forekommende opgaver i forbindelse med kundebetjening og varehåndtering i butikken.
I direkte forlængelse af trin 1 kan man fortsætte med en ordinær uddannelsesaftale og blive salgsassistent.
Man har også mulighed for gennem relevant erhvervserfaring at færdiggøre uddannelsen til salgsassistent, men det kræver en vurdering af dine kompetencer samt evt. yderligere teoretisk undervisning.
Vi henviser iøvrigt til uddannelsesnævnets hjemmeside - se genvej til højre.