I løbet af de to år på den merkantile indgang (HG) skal du have fundet en lærerplads. For rigtig mange af vores elever lykkes det selv at finde en butik eller en virksomhed, hvor de kan færdiggøre deres erhvervsuddannelse. Har du imidlertid brug for hjælp, står vores lære- og praktikpladskonsulent Ole Eriksen til rådighed. Han kan rådgive om muligheder og hjælpe med ansøgninger, hvis du har brug for det.
Vores Praktikkontor udsender også nyhedsbreve til alle HG2ére, så de er godt informeret om, hvilke virksomheder og butikker, der søger elever. Det kræver dog, at man har tilmeldt sig denne service.