Det er naturligt at være på skolen i undervisningstiden. Vi synes imidlertid også, at vores elever skal have mulighed for at lave aktiviteter sammen med deres kammerater efter skoletid. Derfor har vi tilbud om en række frivillige aktiviteter inden for følgende områder:
- oplevelsesture
- highlights
- studiekredse og foredrag
- sportsaktiviteter
- uddannelsesaktiviteter
- underholdningsaktiviteter
Inden for hvert område er der en bred vifte af forskellige aktiviteter, som vi håber appellerer til vores elever.
En del af vores frivillige aktiviteter kræver, at der er et vist antal deltagere. Du skal derfor være opmærksom på, at der ikke udstedes nogen former for garanti for, at alle de frivillige aktiviteter, der nævnes i kataloget, kan gennemføres. Du vil snarest efter tilmeldingsfristens udløb modtage en bekræftelse på din tilmelding.
Tilmelding
Se de aktuelle aktiviteter for nøjagtig tilmelding. Tilmelding foregår via intranet på skolens hjemmeside (www.eucnordvest.dk), ved at maile til Sigurd Skovborg på ss@eucnordvest.dk eller ved at henvende dig i administrationen (skolens kontor). For nogle af aktiviteterne er der fastsat en bestemt tilmeldingsfrist, men ellers er det muligt at tilmelde sig løbende, så længe der er ledige pladser. På intranettet og på opslagstavlen vil du kunne se de eventuelle ændringer for alle aktiviteter.
Har du spørgsmål til de frivillige aktiviteter, der nævnes i kataloget er du meget velkommen til at snakke med den pågældende kontaktperson.
Du er ligeledes meget velkommen til at komme med yderligere forslag til frivillige aktiviteter til koordinator Sigurd Skovborg.