For at sikre, at der er fokus på den enkelte elev, har vi forskellige funktioner i HG-afdelingen, der skal understøtte det arbejde.
Hver klasse har en kontaktlærer, der er ansvarlig for klassens og den enkelte elevs trivsel. Der gennemføres flere årlige samtaler med kontaktlæreren, der skal sikre, at eleven er på rette vej og får den hjælp, der er behov for. Kontaktlærerne på en årgang udgør sammen med en koordinator et team, der er ansvarlig for, at alt fungerer omkring årgangen.
Afdelingens elevcoach har til opgave at følge tæt op på de elever, der har brug for personlig støtte, er frafaldstruede eller har noget, der ikke fungerer for dem. Sygdom eller andet fravær skal altid meldes til elevcoachen på tlf. 30 10 65 04.
Er man ordblind eller har svære læse-/skrivevanskeligheder kan man få bevilliget en IT-rygsæk, mens man går på uddannelsen. Det er vores læsevejleder Susanne Hede, der står for at teste.