Her er du: HHX Nykøbing > HHX i Nykøbing > Grundforløb
hjornetopv.gifhjornetoph.gif

Grundforløb

hhx_nyk.jpg

Formålet med grundforløbet er, at du får et godt kendskab til fagene i HHX-uddannelsen og den studieretning, du har valgt dig ind på.

I grundforløbet får du undervisning i de enkelte fag, sådan som du sikkert er vant til, men du arbejder også på tværs af fagene med spændende temaer, så du kan få indblik i, hvad du kan bruge din HHX til. Denne tværfaglige del kaldes Studieområdet del1

I studieområdet bliver du undervist i tre hovedområder – det erhvervsøkonomiske, det samfundsfaglige og det kulturelle område. Her bliver du præsenteret for de fag, der er helt specielle for HHX-uddannelsen.

Du får også undervisning i studiemetodik, IT, motion og sundhed, innovation og iværksætteri, og du får samtidig lejlighed til at arbejde med sprog og kommunikation.

Grundforløbet afsluttes med en individuel projektopgave inden for et af hovedområderne. Du skal fremlægge opgaven mundtligt for to af dine lærere.

Hvis du undervejs i grundforløbet fortryder dit valg, har du mulighed for at skifte studieretning, ligesom du også har mulighed for at skifte til en anden gymnasieuddannelse.

hjornebundv.gifhjornebundh(1).gif


EUC Nordvest  |  Kronborgvej 119  |  Thisted  |  DK 7700  |  Denmark  |  Tel. +45 99 19 19 19  |  Fax +45 99 19 19 99  |  Kontakt

Copyright EUC Nordvest, 2007. Webdesign: GrafiskHus