T 22 hos borgmesteren
Klassens tidligere lærer, Lene K. Jensen tog imod som borgmester
Lene K. Jensen havde lovet T22, som hun var Teamlærer for, at de måtte besøge hende, når hun startede som borgmester. I byrådssalen fortalte Lene om, hvordan det kommunale system fungerer, om hvordan byrådsmøderne foregår samt om hendes første måned som borgmester.
Kommunaldirektør Carsten Sand Nielsen fortalte om sin egen karriere/uddannelse samt om de opgaver, som embedsmændene varetager. Efterfølgende fik eleverne lov til at se hendes kontor, hvorefter Lene bød på kage og sodavand i kantinen.
22-02-2010
Skrevet af Klaus Brostrøm