MANGE ELEVER HAR ALDRIG FÅET KØKKENBORDSSNAKKEN
Af Malene Skov Jensen. Foto: Michael Bo Rasmussen
Karl Tavs Andersen er ifølge kollegerne europamester i at finde lærerpladser – også i krisetider. Hans hjerte banker for de svage elever, og hans engagement giver resultater ude hos virksomhederne.
- Karl kan sælge sand i Sahara!Udbruddet kommer fra en af Karl Tavs Andersens kolleger, da hun hører, at han skal interviewes til Uddannelsesbladet. Vi er i kantinen på EUC Nordvest i Thisted, hvor en flok hjertelige lærere fra grundforløbet i Produktion og Udvikling spiser rundstykker med rullepølse og rå løg. Lærerne underviser kommende smede og industriteknikere.
Karl Tavs Andersen har blandt kollegerne ry for at være europamester i at finde praktikpladser. Han er selv en del mere beskeden og siger, at der jo ikke er tale om et one man show. Han får masser af opbakning fra skolen til at prioritere besøgene ude på de lokale virksomheder, Som så til gengæld er fremsynede nok til, at de tager lærlinge ind, selv om finanskrisen raser. Undervisningsministeriets tal viser, at antallet af praktikpladssøgende unge er steget med seks procent, mens antallet af indgåede praktikaftaler er faldet med otte procent fra november 2007 til 2008.
- Jeg kan også godt mærke, at virksomhederne er blevet mere forsigtige, men så snakker vi os frem til en eller anden løsning. Heldigvis er langt de fleste virksomheder opsatte på at sikre den fremtidige arbejdskraft, selv om fremtiden er usikker lige nu, siger Karl Tavs Andersen.
Produktion og Udvikling optager godt 80 elever om året. Typisk mangler halvdelen en praktikplads, når de starter. Det er dem, som Karl Tavs Andersen hjælper: - Men på det nyeste hold mangler to tredjedele en praktikplads, så det er noget af en udfordring, storgriner han, for han kan ikke huske, hvornår det ikke er lykkedes at finde praktikpladser til alle.
Det er kun en fjerdedel af Karl Tavs Andersens arbejdstid, der går med at være praktikjæger. Resten af tiden er han teamleder og lærer på grundforløbet, hvor han underviser i alle de fagspecifikke fag. Og det er den tætte kontakt med eleverne, som han tilskriver sin succes med at finde praktikpladser til dem.
Virksomhedsbesøg i arbejdstøj
- Jeg får et rigtig godt billede af, hvad det er for en karl, og samtidig har jeg et godt kendskab til virksomhederne og deres jargon. Derfor er det let for mig at finde den rette virksomhed til den rette elev, siger han og fortsætter: - Derfor er det også vigtigt, at det er mig, der kommer ud til virksomhederne i mit arbejdstøj og ikke en eller anden slipsemand i jakkesæt, der ikke kender eleverne.
Ud over kemi tager Karl Tavs Andersen også hensyn til elevernes transporttid til virksomhederne. - Der er langt mellem husene herude, og det er vigtigt, at eleverne får en praktikplads i deres lokalområde, ellers skal der bare en lille snue til at blive hjemme under dynen, siger han.
Hjertet banker for de svage
Karl Tavs Andersen er 54 år og selv uddannet industritekniker. Han har arbejdet mange år som rejsende montør i Europa og Afrika, inden han byttede livet på farten ud med et job på produktionsskolen i Thisted. Her var han i otte år, inden han kom til EUC Nordvest for ti år siden.
Hans hjerte banker for de svage elever. Han har svært ved at sætte ord på hvorfor, men han kan ikke lade være med at involvere sig i deres liv.
- Det væsentlige for en lærer på grundforløbet er ikke en høj faglighed, men at du kan forstå de unge og leve dig ind i deres liv. Der er mange af eleverne, der ikke har fået køkkenbordssnakken derhjemme fra. De ved ikke, hvordan man begår sig socialt og kender ikke de mest almindelige sociale spilleregler. Den slags er de nødt til at lære af mig. Jeg involverer mig i de unge, og mit job er derfor ikke bare fra kl. 8-16.
Eleverne har mit mobilnummer, og de kan ringe, hvis problemerne pludselig hober sig op. Jeg skal bare huske på, at eleverne ikke ejer mig, og jeg ejer ikke dem, siger han. Karl Tavs Andersen viser rundt på værkstedet og samler hurtigt en flok af drengene omkring sig. Han trives her blandt eleverne. - Kan du ikke se, at det er nogle skønne knægte? griner han.
Gensidig respekt
På grundforløbet møder Karl Tavs Andersen og hans kolleger masser af unge, der langt fra har de bedste kompetencer med sig i bagagen. Det er en stor opgave både for lærerne og for eleverne, hvis uddannelsen skal gennemføres med succes.
- Det er skammeligt, men vi får mange elever, der hverken har lært at stave eller læse i folkeskolen. Hvis deres problemer er blevet opdaget i folkeskolen, har de måske gået i en specialklasse, men den slags er der jo ikke midler til her. Nu skal stort set alle have en ungdomsuddannelse, men der følger ikke ressourcer med til at få dem igennem, siger han. Selv om det er en stor opgave for de tekniske skoler at få de svage elever igennem uddannelsen, så oplever Karl Tavs Andersen, at han og hans kolleger ofte lykkes med noget af det, som folkeskolen ikke har kunnet: - Lige pludselig forstår eleverne noget, som de ikke har kunnet forstå før, fordi al vores undervisning er praktisk anlagt og bliver bundet op på noget visuelt. Nogle elever kan udvikle sig ufattelig godt, og de får lov til at prøve at være stolte og få ros af andre.
For Karl Tavs Andersen er det vigtigt, at han behandler andre, som han gerne selv vil behandles, og at han møder andre med respekt. Det er den måde, han møder sine elever på, og det er den måde, han lærer dem at møde omverdenen på. - Det er vigtigt, at du ikke møder eleverne med fordømmelse. Jeg sammenligner for eksempel aldrig med dengang, jeg selv var dreng. Hvis vi havde haft WIIspil og computere dengang, så havde jeg altså ikke kravlet i træer og bygget jordhuler.
.gif)
.gif)
